Nedbørsdannelse - Hvorfor regner det?
Mål ved modulets start temp. og rel.fugt. Mål igen efter demoforsøgene, og til sidst i modulet, hvorfor er der forskelle?
Vands tilstandsformer, og hvad der skal til for at gå fra den ene tilstand til den anden. Fordampning og kondensation (fortætning)
Absolut fugtighed: g H2O/m³ luft
Relativ fugtighed: (absolut luftfugtighed x 100)/(maksimal fugtighed) %
Måling af luftfugtighed med Kestrel 4000 klimastation
Hygrometer - et menneskehårs forkortning ved øget fugtighed var starten på opfindelsen i 1755.
Nedbørsdata - DMIs vejrarkiv - Danmarks årsnedbør i seneste klimaperiode, sammenlignet med nedbøren i det seneste årti. Og ligeså med temperaturen. Konklusioner?
Øvelse/demo:
Demonstration af vand og luft ved forskellige temperaturer. Skema til notater.
Hvilken type regn? Kalø Vig set mod VSV. Foto: LWO
Hvordan dannes regn?
Konvektion - fronter - stigningsregn - konvergens.
Bogens illustrationer gennemgås.
Varm og kold luft fylder ikke det samme.
Minieksperiment
Gå tur ca. 30 minutter med Kestrel, mål relativ fugtighed og temperatur forskellige steder på skolens område (inde og ude), beskriv stederne. Skema.
Konkludere i fællesskab
Regneopgave med føhn.
Bogen har et eksempel på stigningsregn, hvor der opstår en føhneffekt. Tilknyttede begreber: Tøradiabatisk og fugtadiabatisk temperaturændringer.
Prøv ved hjælp af mætningskurven (fig. 3.10 eller denne Excel-graf) at løse denne rimeligt realistiske opgave fra Sydamerika.
(c) Laust Wium Olesen